Dette er Swedbank i Danmark - velkommen

Kære kunde.
Siden vores åbning i Danmark i maj 2005 så har vi oplevet en stor interesse for at blive kunde i vores bank.
Swedbank i Danmark er ikke en full-service bank, og vi har derfor valgt at have vores fokus på at tilbyde gode og attraktive bankløsninger i forhold til:
- vores svenske Swedbank kunder som arbejder i Danmark og bor i Sverige
- kunder som ønsker rådgivning og finansiering i forbindelse med køb af bolig i Sverige
- rådgivning og finansiering i forbindelse med køb af andelsbolig
- finansiering af biler i miljøklasse A, B og C
Som bank sætter vi store krav til os selv om at yde god kompetent rådgivning og service ud fra bankens vision, formål og værdier.
Som samarbejdspartner er vi den ideelle bank, hvis du har styr på din økonomi og i det daglige ordner dine bankforretninger med dit visa/dankort, internetbank og mobilbank.
Til gengæld lover vi dig nogle af markedets billigste lån kombineret med god service og rådgivning.
Der kan være situationer, hvor du gerne vil beholde din nuværende bank, men alligevel gerne vil opnå nogle af vores fordele.
I vores online bank har du mulighed for at ansøge om billån, andelsboligkredit og E-sparkonto uden at det er et krav, at du bliver helkunde hos os.
Swedbank i Danmark har indgået aftale med SOS Børnebyerne, som betyder, at Swedbank donerer 250 kr. hver gang en kunde optager et boliglån hos os. Det er en aftale, som vi er stolte af, og vi håber selvfølgelig, at vi hvert år kan donere en stor sum til SOS Børnebyernes arbejde i Baltikum.
Vi glæder os til at byde dig velkommen i Swedbank.
René Egerup Bendtsen
Privatkundechef

