We use cookies to provide you with a better online experience. By visiting our site you accept our use of cookies.

Till textinnehållet på sidan. Tryck Alt+S

Lov om Hvidvask og Terrorfinansiering

Hvorfor stiller vi spørgsmål ved åbning af konto hos os?

I henhold til Lov om Hvidvask og Terrorfinansiering, skal vi som bank stille spørgsmål når kunden:
  • Vil åbne ny konto
  • Er ny kunde
  • Foretager en usædvanlig transaktion
Vi må derfor ikke foretage ovennævnte uden, at kunden har besvaret vores spørgsmål og forevist gyldig legimitation. 

Krav i henhold til gældende lovgivning

I loven står der bl.a., at banken er pligtig til at kontrollere identiteten på den pågældende, som vil åbne en konto eller etablere et kundeforhold.
Dette gælder også ved henvendelse fra en kunde, som ikke er kendt af banken, og som vil foretage en større indbetaling eller anden form for transaktion.

Banken skal forstå formålet med transaktionen

Banken skal kende sine kunder godt for at kunne give en god service, men også fordi det er et krav fra Finanstilsynet. Dette indebærer, at banken skal have overblik over kundens forretninger med banken. Ved transaktioner som er usædvanlige, eller som vi ikke forstår baggrunden for, skal vores medarbejdere stille spørgsmål om formål med transaktionen, og hvor pengene til formålet kommer fra.

Dette gælder også transaktioner foretaget f.eks. over telefonen eller via Internetbanken.

I nogle situationer kan vi kræve at se yderligere dokumentation, som kan bekræfte formålet med transaktionen.

Hvis banken har mistanke om, at transaktionen er ulovlig, er vi forpligtiget til at underrette Hvidvasksekretariatet, som er en afdeling under Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet.

I nogle situationer må vi sige nej

Hvis en kunde ikke kan fremvise gyldig legimitation, eller hvis vi ikke føler os overbevist om transaktionens formål, må vi ikke udføre den ønskede transaktion

Luk Udskriv