Energilån
Vi har i en årrække tilbudt Billån – nu introducerer vi Energilån.
Energilån er til dig, som står for at skulle lave energibesparende forbedringer. Med energibesparende forbedringer kan du både formindske dine omkostninger, men også gøre din bolig mere attraktiv.
Her er eksempler på, hvad Energilån kan bruges til:
- Udskiftning af vinduer til lavenergiruder
- Køb af hvidevarer med Energimærkning A og B
- Hulmursisolering
- Varmepumpe og jordvarme
- Solceller
- Solvarme
Hvis du vil vide mere om, hvordan du kan spare energi og skabe et bedre miljø, så læs her
Fakta om lånet
- Variabel rente, p.t. 6,35% p.a
- Lånebeløb 30.000 - 250.000 kr
- Oprettelsesgebyr 1.000 kr
- Løbetid på lån. Maksimalt 12 år
- Lånet ydes uden sikkerhed i din bolig
- Godkendelse til lån sker i henhold til vores sædvanlige kreditvurdering
- Du skal have haft Lønkonto i Swedbank i minimum 6 måneder.
- Lånesikring Plus er obligatorisk tilknyttet lånet, hvorfor følgende udover vores kreditvurdering og krav om lønkonto skal kunne opfyldes:
- Du er fyldt 18 år, men endnu ikke 60 år
- Du har et dansk CPR-nummer, og har fast bopæl i Danmark (ikke Grønland og Færøerne) eller Sverige
- Du er fuldt erhvervsdygtig*
- Du er registreret i det danske folkeregister samt dækket af den almindelige danske sygeforsikring
- Du er beskæftiget som lønmodtager med fast ansættelseskontrakt på ubestemt tid og aflønnet for mindst 17 timer pr. uge samt har været dette i mindst 6 sammenhængende måneder umiddelbart forud for tegningen af forsikringen, eller
- er selvstændig erhvervsdrivende som udfører et arbejde mindst 17 timer pr. uge samt har gjort dette mindst 12 sammenhængende måneder umiddelbart forud for tegningen af forsikringen
*En person er fuldt erhvervsdygtig, hvis han/hun kan udføre sit sædvanlige arbejde uden begrænsninger og ikke modtager eller har ret til erstatning, der skyldes sygdom og/eller ulykkestilfælde. Samtidig forudsættes det at vedkommende ikke har et særligt tilpasset arbejde eller arbejde med såkaldt løntilskud iht. sociallovgivningen pga. psykisk og/eller fysisk funktionsnedsættelse, og som heller ikke har modtaget erstatning for sygdom og/eller ulykkestilfælde i mere end 14 dage i træk i den seneste 3-måneders periode.

