We use cookies to provide you with a better online experience. By visiting our site you accept our use of cookies.

Till textinnehållet på sidan. Tryck Alt+S

VISA/Dankort

Med et VISA/Dankort har du altid penge på dig til store og små indkøb. Betaling med kort giver stor sikkerhed, både for dig selv og for butikkerne.

VISA/Dankort

Med Swedbanks VISA/Dankort får du både et Dankort og et internationalt betalingskort i ét og samme kort. Når du bruger kortet, trækkes beløbet direkte fra din konto i banken. Du kan altid kontrollere saldoen og transaktionerne i din Internetbank. VISA/Dankort kan benyttes i mere end 75.000 forretninger, hoteller og restauranter i Danmark. Du kan hæve kontanter i alle pengeautomater, dog maksimalt 2.000 kr. pr. døgn.

VISA/Dankort i udlandet

Dit VISA/Dankort er også et internationalt betalingskort, som du kan bruge over hele verden. Hvis du bruger dit VISA/Dankort som hævekort i udlandet, kan der hæves op til dét beløb, der svarer til 2.000 danske kroner pr. dag. Samtidig er der en samlet forbrugsgrænse (hævning af kontanter samt brug som betalingsmiddel) på 25.000 kr. pr. løbende 30 kalenderdage.

Sådan ansøger du om et VISA/Dankort

Besøg vores kontor i København eller Kontakt os.


Bestilling af nyt kort

Du kan selv bestille et nyt kort i din Internetbank, hvis du har spærret dit nuværende kort på grund af bortkomst, eller hvis du har oprettet en ny konto, og ønsker kort til kontoen.

Aktivering af dit VISA/Dankort

Du kan aktivere dit VISA/Dankort direkte i din Internetbank.

Eller via telefon:
  • Ring til 4489 7350
  • Indtast kortnummeret som står på kortets forside - afslut med #
  • Indtast tallet 7 efterfulgt af de sidste fire cifre i dit danske CPR-nummer - afslut med #
Kortet er nu aktiveret og kan anvendes sammen med koden, som tilsendes i en separat kuvert

Har du glemt din pinkode?

Du kan få genfremsendt din pinkode i Internetbanken under Kort og posteringer – Kort.

Kort spærret på grund af 3 forkerte pin-forsøg

Du åbner selv dit kort igen i Internetbanken.

Omregningskurs ved brug i udlandet

Europæiske valutaer som er offentliggjort på Nets hjemmeside, kan du se her. Valutakurs på bankdagen før transaktionen tillægges 1%.

Øvrige valutaer som er offentliggjort på Nets hjemmeside, kan du se her. Valutakurs på bankdagen før transaktionen tillægges 1,5%

Spærring af VISA/Dankort

Hvis du opdager, at dit VISA/Dankort er bortkommet, skal du så hurtigt som muligt sørge for at spærre dit kort. Du kan spærre dit VISA/Dankort direkte i din Internetbank, Mobilbank eller ved at ringe til Nets på telefon +45 4489 2929 (24 timer i døgnet)

Du kan selv bestille et nyt kort i din Internetbank, hvis du har spærret dit nuværende kort på grund af bortkomst.

Luk Udskriv