We use cookies to provide you with a better online experience. By visiting our site you accept our use of cookies.

Till textinnehållet på sidan. Tryck Alt+S

Betalingsservice

Vælg Betalingsservice og lad regningerne betale sig selv


Når du melder en regning til Betalingsservice, hjælper du dig selv. Regningen bliver betalt til tiden helt automatisk – og du slipper for irriterende rykkergebyrer og alt besværet.

Hvordan fungerer Betalingsservice?


Når du for eksempel har meldt din el-regning til Betalingsservice, sender el-selskabet alle relevante oplysninger til Nets om, hvornår og hvor meget du skal betale. Nets sender så en betalingsoversigt til dig, inden betalingen gennemføres. Betalingsoversigten indeholder oplysninger om dine forskellige betalinger. På betalingsdagen trækkes pengene på din konto og sættes ind på el-selskabets konto – uden du behøver røre en finger.​

Hvordan tilmelder jeg en regning?


Det er meget nemt at melde en regning til Betalingsservice.
Du kan tilmelde din regning i Betalingservice-app’en, i din Internetbank eller hos den virksomhed, der har sendt dig regningen.

Brug mobilen


Få klik med mobilen – og din regning er tilmeldt Betalingsservice. Nemmere bliver det ikke.

Med Betalingsservice app'en kan du nemt melde regninger til Betalingsservice ved blot at skanne en QR- kode eller tage et foto af indbetalingskortet. App’en trækker automatisk de nødvendige oplysninger ud, og du skal kun indtaste cpr- og kontonummer. Du kan naturligvis benytte app’en på alle tablets og mobiler.

Har du lyst til at prøve Betalingsservice app'en? Du kan finde app’en i App Store og i Androids Google Play​​.

Afvis en betaling


​Selvom regningerne passer sig selv, har du naturligvis fortsat fuld kontrol. Hver måned modtager du en betalingsoversigt, og skulle der være en betaling, du ikke ønsker at gennemføre, er det blot at afvise den.

Afmeld en regning


Du kan nemt afmelde regninger, der er tilmeldt Betalingsservice. Du skal afmelde aftalen i din Internetbank senest den 14. i måneden for at den ikke gennemføres næste måned og fremadrettet.




Luk Udskriv