Till textinnehållet på sidan. Tryck Alt+S

Remburs

Hvad er en remburs?
En remburs er købers banks garanti for betaling til sælger under forudsætning af, at sælger opfylder samtlige rembursens betingelser og vilkår.

Remburser er normalt underkastet ensartede regler og sædvaner vedr. remburser. Udgiver af reglerne er Det Internationale Handelskammer i Paris og den seneste publikation er benævnt UCP 600 som trådte i kraft den 1. juli 2007.

Fordele ved remburs

  • Sikkerhed for at opnå betaling for leverede varer, hvis du kan opfylde rembursens betingelser.
  • Betaling sker på et aftalt tidspunkt.
  • Sikkerhed, for at køber ikke annullerer eller ændrer ordren uden dit samtykke.
  • De involverede banker følger Det Internationale Handelskammers internationalt anerkendte regler UCP.

Oversigt

Remburs Översikt

1. Sælger og køber aftaler vilkår og betingelser for handlen

2. Køber anmoder sin bank om udstedelse af remburs til sælger

3. Købers bank sender rembursen til sælgers bank med anmodning om at sælger informeres om rembursen

4. Sælgers bank informerer om modtagelsen

5. Sælger indleverer dokumenter til sin bank når varerne er afsendt

6. Sælgers bank fremsender dokumenterne til købers bank

7. Dokumenterne udleveres til køber mod betaling såfremt der er tale om en sigtremburs. Ved en lang remburs skal der først ske betaling i henhold til betalingsbetingelserne.

 

Luk Udskriv