Kassekredit
En kassekredit kan være en ekstra tryghed og sikkerhed for virksomheden. Med en kassekredit kan du altid betale dine fakturaer og have likvide midler til rådighed selvom tilstrømningen på kontoen er ujævn.
Sådan fungerer en kassekredit
Kreditten kobles til din erhvervskonto og du kan bruge den når du har lyst. Der findes et maximum og du betaler kun rente for den del af kreditten som du udnytter. Når der går penge ind på kontoen reguleres kreditten automatisk og du behøver ikke amortisere.
Kassekreditter er særlig velegnet til at finansiere udgifter for kortere perioder, når virksomheden ikke har likviditet til at dække den løbende drift fra salg af varer og tjenester m.v. Kassekreditten er også velegnet som "reserve", til at dække uforudsete udgifter.
Normalt er en kassekredit i danske kroner med variabel rente og den kan sædvanligvis opsiges uden varsel. Udover danske kroner tilbyder Swedbank kassekreditter i valutaer såsom EUR, SEK, NOK, GBP.
Hvad har min virksomhed brug for?
Det er vanskeligt at fastsætte størrelsen af kassekreditten uden at kende din virksomheds løbende ind- og udbetalinger og udviklingen af omsætning og omkostninger m.v. Vi anbefaler derfor et møde med en erhvervsrådgiver for at drøfte din virksomheds behov for kredit.
Selvom din virksomhed har positiv likviditet, kan det være hensigtsmæssigt at have en kassekredit til rådighed, således din virksomhed i større omfang kan disponere uden at være afhængig af at spørge finansielle samarbejdspartnere først.
Hvis din virksomhed har behov for at sikre sig adgang til finansiering i længere perioder, bør kassekreditten evt. suppleres med en revolverende kredit eller anlægsfinansiering, evt. med fast rente.

