We use cookies to provide you with a better online experience. By visiting our site you accept our use of cookies.

Till textinnehållet på sidan. Tryck Alt+S

Nyheder i Internetbank Erhverv: Nu bliver det lettere og mere overskueligt at stemme konti af

Fra marts 2016 bliver det lettere at få adgang til de oplysninger, der følger med posteringerne på en konto. Der skal kun få klik til for at få vist posterne med få eller alle detaljer, og det er ikke længere nødvendigt at åbne og lukke et pop-up vindue for hver enkelt postering. Med en enkelt tilpasning af indstillinger bliver det samtidig muligt at få vist det samme antal posteringer på oversigten fra gang til gang.

Internetbank viser de samme oplysninger om posteringerne som hidtil, de er blot stillet op på en mere overskuelig måde.


Samtidig udvides udskrivning, så det bliver muligt at få posteringerne vist med flere eller få detaljer i den samme udskrift, og det bliver også muligt at få posterne skrevet ud en ad gangen på hver sin side. Det vil fortsat være muligt at skrive en samlet posteringsoversigt ud, hvor der ikke vises mere end på den, der udskrives i dag.


Udenlandske posteringer og valutaoverførsler vises fremover på en helt ny måde, så der vises flere detaljer, end der er tilgængelige i Internetbank i dag. Den 16-cifrede bankreference vil forsvinde, og i stedet vises modtagers navn for afsendte betalinger, og afsenders navn for modtagne betalinger.

Luk Udskriv