Till textinnehållet på sidan. Tryck Alt+S
Swedbank Card Services Nyhedsbrev Marts 2012

Swedbank Card Services i Norden

Swedbank Card Services blev etableret i Sverige i 1984. Siden da er vi vokset til at blive Nordens største på kortindløsning og har åbnet filialer i både Norge og Danmark. Den første filial blev etableret i Norge i 2008 og på få år, er det lykkes at få en stabil placering på det norske markedet, hvor vi i et væld af brancher har fået en række større så vel som mindre kunder. 

”Swedbank Card Services Norge skiller sig ud fra sine konkurrenter ved at frigive og overføre transaktionen til kundens konto på kun én bankdag, hvilket er sjældent i Norge”, udtaler Truls Kristoffersen fra filialen i Norge.

Med en stærk lokal salgsstyrke og et godt samarbejde med Swedbank AB´s filial i Oslo kan kunderne få hjælp med en række bankydelser ud over kortindløsningen. På vores kontor beliggende i Oslos finansielle distrikt arbejder en salgsorganisation med at hjælpe norske kunder fra hele landet.
Er du interesseret i at tegne en indløsningsaftale i Norge eller Sverige? Kontakt vores Salgssupport på 70 300 121 eller cardservices@swedbank.dk for mere information.
 

Mød os på Foodexpo 2012

Den 18-20 marts afholdes messen Foodexpo 2012 i Herning for femte gang. Foodexpo er Skandinaviens vigtigste messe for foodservice og catering, hotel & restaurant samt detailhandel.

Messen byder på mere end 350 udstillere fra hele branchen. Swedbank Card Services vil ligeledes være på messen. Kom og besøg os på Danmarks Restauranter og Caféers stand! Læs mere om udstillingen på  www.foodexpo.dk.

Tips til sikrere betalinger

  • Hvis du får mistanke om, at der er noget galt med kundens kort eller kortet ikke fungerer i terminalen under betalingen, kan du kontakte kundeservice på telefon 70 300 123 og sige koden 10. Kundeservice vil derefter gennemføre en særlig kontrol af kortet, og give dig information om, hvorvidt transaktionen kan gennemføres. 
  • Hvis du har mistanke om ulovlige ordrer ved handel på internettet, bør du undersøge kundens navn- og adresseoplysninger via en nummer- og adresse informationstjeneste. Send også en anmodning til varens leveringsadresse, som kunden skal bekræfte, før leveringen igangsættes. Hvis du stadig har mistanke, bør du, før ordren er gennemføres, udføre en yderligere kontrol ved at kontakte kundeservice, som ofte kan hjælpe med en ekstra kontrol af kortet. Kundeservice kontaktes via e-mail på cardservices.support@swedbank.dk.

 

Luk Udskriv